Det periodiske system, atommodeller og kemiske bindinger

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Skolehjælpen.dk.
  • Folkeskole 10. klasse
  • Fysik/Kemi FS10
  • 11
  • 20
  • 6204
  • PDF

Rapport: Det periodiske system, atommodeller og kemiske bindinger

Rapporten undersøger atomets opbygning ved at redegøre for bl.a. Niels Bohrs atommodel. Herudover undersøger den opbygningen af det periodiske system, redegør for forskellige bindingstyper og laver forskellige forsøg, der undersøger kemiske bindinger (opløselighed i vand etc.).

Indhold

Historisk vinkel: Niels Henrik David Bohr
Niels Bohr syn på atombomben
Modelbegrebets udvikling
Niels Bohrs atommodel
Radioaktive atomer
Halveringstid
Kulstof-14
Baggrundsstråling
Atomets opbygning
Opbygningen af Det Periodiske System
Bindingstyper
Elektronegativitet
Skaller og orbitaler
Hvorfor elektroner ”hopper”
Isotoper og massetallet
Metaller og ikke-metaller
Spændingsrækken
Oktereglen
Kemiske bindinger
Molekyler
Kemiske forbindelser
Forklaring og udførelse af forsøg

Uddrag

Et væsentligt minus i Rutherfords atommodel var, at den ikke brugte elektroner. Der var tale om en fordeling af negativ ladning og ikke en planetmodel, som tidligere var foreslået af en anden videnskabsmand, Nagaoka i 1904. Det var ikke så mærkeligt, at Rutherford ikke brugte elektroner i kredsløb omkring atomkernen, da der var problemer med at opnå elektrodynamisk balance/stabilitet. En elektron påvirket af en centralkraft vil ifølge elektrodynamikken udsende elektromagnetisk stråling og derved miste energi, hvormed den vil bevæge sig ind i en bane tættere på atomkernen. På den måde vil elektronen bevæge sig i en spiral ind mod atomkernen, hvor den til sidst vil blive opslugt. Processen hvormed elektronen bliver opsuget af atomkernen tager under 1 mikrosekund.

---

Hvorfor elektroner ”hopper”:
Når et elektron rammes af en elektronisk impuls, kan det ske at den får tilføjet lidt ekstra energi og ”hopper” ud i en af de ydre skaller. Elektronerne i de ydre skaller har højere energiindhold, end elektronerne i de indre skaller. Når en elektron omvendt ”hopper” indad, afgiver den et energiindhold i form af en foton. Da den altså skal have et lavere energiindhold for at opholde sig i de indre skaller. Ergo: elektroner indeholder altså mindst energi i den inderste skal.

Isotoper og massetallet:
I en atomkerne er der både protoner og neutroner. Antallet af protoner i et bestemt stof er altid konstant/det ændre sig ikke. Hvis antallet af protonerne i kernen ændrer sig, ændrer atomnavnet sig også. Men antallet af neutroner i en atomkerne kan godt ændre sig inden for det samme grundstof. Fx har Magnesium 12 protoner i kernen. Men den behøver ikke have 12 neutroner. Antallet af neutroner svinger fra Magnesium kerne til Magnesium kerne. En kan godt have 10 neutroner til at stabiliserer protonerne, og en anden magnesium kerne kan have 13. Man kan kalde de forskellige... Køb adgang for at læse mere

Det periodiske system, atommodeller og kemiske bindinger

[6]
Bedømmelser
  • 26-01-2013
    Bedømt af Folkeskoleelev i 10. klasse
    Der er mange brubare forklaringer af teorier, men der manglede forklaringer af begreber. ellers er det en supper god opgave.
  • 15-06-2015
    Bedømt af Efterskoleelev i 10. klasse
    Meget godt med 21 sider, godt forklaret mangler dog kilder
  • 01-11-2013
    niels bhor er en af mine favorit fysikere
  • 16-01-2013
    Bedømt af Folkeskoleelev i 9. klasse
    Den var god Det meste ingen ting