Projektopgave om gensplejsning

Se flere bedømmelser 6 6 6 6 6 6 (1 bedømmelser)
Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Skolehjælpen.dk.

Uddannelse

Folkeskole 9. klasse

Fag

Projektopgaven i 9. kl. FSA

Karakter

12

Antal sider

11

Antal ord

3535

Filformat

PDF

Projektopgave om gensplejsning

Projektopgave fra 9. klasse om gensplejsning.

Indledning

Med overemnet ”Hvor går grænsen?”, har jeg i min 9. klasses obligatoriske projektopgave valgt at udarbejde min opgave med delemnet ”Gensplejsning – trussel eller triumf?”

Mit emne er valgt på baggrund af mange samtaler med familie og venner, samt en interesse jeg har fået vagt gennem mediernes mange diskussioner og debatter om emnet.

Jeg vil i opgaven lægge fokus på gensplejsning inden for fødevarer, da det ville blive alt for omfat-tende at skulle beskæftige sig med alle genteknologiens mange muligheder. Jeg har valgt området inden for fødevarer, fordi jeg synes, der er rigtig mange gode problemstillinger og spørgsmål til ”hvor går grænsen?”. Desuden synes jeg netop dette område, er det allermest relevante for os men-nesker, da det omhandler, hvad vi indtager i vores krop, hvilket er et område, alle mennesker har en idé og mening om.

Jeg vil i opgaven komme omkring, hvordan man foretager en gensplejsning, og den helt basale viden som kromosomer, DNA og gener, som man skal have kendskab, til for at kunne forstå processen. I opgaven bliver der også redegjort for de forskellige syn på gensplejsning samt baggrunden og argumenter for og imod. Rapporten indeholder også min egen stillingtagen til emnet.

Indhold
Indledning
Hvad er gensplejsning
En gensplejsning foretages
Produktion og lovgivning
Holdninger og kritik
Gensplejsning til u-landene
Min personlige mening

Uddrag
Hvad er gensplejsning?

Mit allerførste spørgsmål er, et så simpelt spørgsmål som, hvad gensplejsning egentlig er. Bare ordet gensplejsning kan synes kompliceret, men i bund og grund er princippet i en gensplejsning uhyre simpelt. Ved gensplejsning flytter man egentlig bare egenskaber mellem organismer. Før jeg begynder at forklare hele processen, bliver jeg dog nødt til at redegøre for den basale og krævede viden om kromosomer, DNA og gener.

Alle levende organismer er opbygget af celler, i et menneskes celler findes cellekernen, hvor kro-mosomerne ligger. Et menneske har 46 kromosomer i hver celle, hvoraf 23 er kommet fra moren og 23 fra faren. Man kan forestille sig, at kromosomerne er proteiner, hvorpå DNA-strengen er pakket op og viklet omkring.

Gener er opbygget som en streng af forskellige kemiske strukturer, der er sammensat således, at de i cellekernen aflæses som en bestemt kode. Denne streng kalder vi DNA-strengen. De kemiske struk-turer er alle opbygget af de fire baser adenin, thymin, guanin og cytosin. Baserne bliver betegnet med deres første bogstav, nemlig A, T, G, C, og går altid sammen i par, således at A og T danner par, mens G og C altid vil være hinandens partner. De fire baser sidder langs med DNA'ets rygrad. En specifik rækkefølge af baseparene, udgør et gen, et sådan gen kan indeholde fra nogle få hund-rede til adskillige tusind basepar.
Det vil sige, et kromosom er proteiner med DNA-strengen... [læs mere nu]