Danmarks besættelse og samarbejdspolitik

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Skolehjælpen.dk.
  • Folkeskole 9. klasse
  • Historie FSA
  • Ingen givet
  • 17
  • 6906
  • PDF

Rapport: Danmarks besættelse og samarbejdspolitik

Jeg undersøger Danmark under besættelsen.

Problemformulering
"Blev Danmark ramt hårdt af krigen eller slap vi let igennem? Hvordan blev det politiske system påvirket? Hvilken modstand blev der ydet fra dansk side?"

Jeg har lavet følgende uddybende spørgsmål:
"I hvilken forstand blev Danmark ramt? Hvorfor havde tyskerne så let ved at besætte Danmark? Hvordan var modstandsgrupperne i Danmark, og hvilke modstandere havde de? Hvilke problemer gav besættelsen for Danmark? Hvilken regering havde vi, og hvordan agerede den?"

Indhold

Problemformulering 2
Indledning 3
Starten på fangeskabet – Operation Weserübung 4
Den 9. april 1940 5
Dødsstraf 7
Samarbejdspolitik 9
Vil Tyskland vinde? 9
På hvilken side? 10
Stikkere og tyske korps 11
Stikkerne 11
De tyske korps 11
Hipo 12
Retsopgøret 12
Nye love 13
Den 5. maj 1945 14
Hvorfor? 15
Konklusion 16
Litteraturliste 17

Uddrag

Indledning
Jeg har valgt at skrive om Danmarks besættelse, fordi jeg finder det rigtig interessant. Jeg havde hørt meget om emnet før, snakket om det og ikke mindst arbejdet lidt med det i skolen. Vi fik et indtryk af hvilken passivitet Danmark egentlig udøvede, men fik aldrig gået i dybden med emnet, og derfor ville jeg undersøge nærmere.
Jeg vil fortælle om Tysklands besættelse af Danmark den 9. april 1940, om hvad der skete i peri-oden frem til 1943, hvor samarbejdet, som havde fungeret nogenlunde med Tyskland, brød sam-men og helt frem til glædesdagen den 5. maj 1945. Dagen hvor alle danskere krammede frem-mede, græd sammen og priste sig lykkelige over, at landet nu igen var frit.
I perioden 1940-1945 skete der mange forfærdelige ting. Samarbejdet med Tyskland kan tolkes som en af dem. Selvom Danmark officielt var neutralt, vidste ingen rigtig hvilken side vi var på. Vi havde en samarbejdspolitik med Tyskland og hjalp landet vældig meget, men hævdede at være neutrale. Det virkede forkert.
Modstandsbevægelsen er den eneste ting, fra Anden Verdenskrig, vi kan være stolte over. Tænk, at tilfældige danskere turde stille sig op mod den største magt i hele verden. At de turde gøre det, som de fleste danskere ikke engang turde tænke på. Sabotager, hvor livet blev sat på spil. De var udmærket klar over, at det ikke var store tab for stormagten Tyskland, men alligevel gjorde de oprør.

Modstandsfolkenes værste fjende kunne hurtigt gøre en ende på alle deres sabotager og spolere deres liv - Stikkerne. De var anderledes end andre skurke. Man kunne ikke se det fysisk, de var ikke mærket, og lige præcis derfor var de så dødsens farlige for modstandsbevægelsen. Storstikkeren Grethe Bartram var den værste af dem alle, med mere end 50 danskere på CV'et. 15 blev torture-ret, 35 sendt i koncentrationslejre, hvor 9 af dem døde. Hun var skyld i mange danskeres lidelser, og hun gjorde det af én eneste grund; at komme ud af fattigdommen.

Jeg har ikke valgt at skrive om hvordan den enkelte danske borgers hverdag blev påvirket, da jeg mener dette er en af de mindre detaljer i hele denne forfærdelige tid. Det vækker ikke samme interesse hos mig, som for eksempel, hvordan samarbejdet mellem Danmark og Tyskland foregik. Hvis dette, samt andre udeladelser, skulle have indgået i min opgave kunne jeg skrive en hel bog. Det venter jeg dog med... Køb adgang for at læse mere

Danmarks besættelse og samarbejdspolitik

[2]
Bedømmelser
  • 15-09-2014
    Bedømt af Folkeskoleelev i 9. klasse
    ikke ikke så godt at du kun har brugt så få kilder.
  • 26-02-2011
    kanon opgave, virkelig god hjælp!!