H.C. Andersens liv og værker | Portræt & Analyse

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Skolehjælpen.dk.
  • Folkeskole 8. klasse
  • Dansk FSA
  • Ingen givet
  • 11
  • 3659
  • PDF

Rapport: H.C. Andersens liv og værker | Portræt & Analyse

Opgaven indeholder en rapport om H.C. Andersen, hans liv og værker.

Yderligere er der en analyse af eventyret "Hyrdinden og skorstensfejeren" og et selvskrevet digt.

Indhold

Opg. 1 Biografi og karakteristik
Opg 2. Omtale af H. C. Andersen- udstillingen
Opg 3. Bibliografi
Opg. 4 Analyse af ”Hyrdinden og skorstensfejeren”
Opg. 5 Skriv selv et digt

Uddrag

Jeg har valgt at analysere H.C. Andersens klassiker 'Hyrdinden og skorstensfejeren' fra 1845, som omhandler de to porcelænsdukker H og S' samfundsmæssigt umulige, men ægte indbyrdes kærlighed og deres flugt fra datidens borgerfigur – her personificeret i H's bedstefader, Chineseren samt dennes kandidat til et økonomisk givtigt ægteskab – Gedebukkebens-Overogundergeneralkrigskommandérsergeanten. Fortællingen er en skildring (kritik) af et samfund under forandring: Individets status vinder mere og mere indpas, og skønhed defineres ikke længere udfra det ydre, men det indre. Samtidig er eventyret også en tragedie, idet de to hovedpersoner ikke er i stand til at give slip på det gamle samfunds trygge normer og forhåndsdefinerede roller, hvilket i denne sammenhæng får den konsekvens, at de godt nok får hinanden, men ikke den ønskede frigørelse.

Historien fortælles af en for læseren ukendt fortæller. Modsat andre fortællinger af H. C Andersen, hvor man parallelt med handlingsforløbet danner sig et indtryk af fortællerens personlighed, får man ikke her et indtryk af fortælleren. Han forbliver anonym, og ved slutningen er det eneste, vi kan konkludere om ham, at han fra historiens begyndelse har haft en stor indsigt i den lille verden, dagligstuen, hvori historien udspilles.
Her beskriver han de vigtigste personer én efter én, startende med G (Gedebukkebens-…). På trods af at G, som udgør truslen mod H og S' kærlighed, og derfor bør opfattes som historiens skurk, er han ikke beskrevet negativt, som det ellers var sædvane at gøre om tilsvarende skurke i datidens eventyr. – Han er beskrevet, som hans fysiske ydre tager sig ud: En grinagtig mand med gedebukkeben, horn i panden samt skæg. Men på trods af denne umiddelbart neutrale beskrivelse, er han alligevel fra historiens begyndelse stemplet som en knap så behagelig karakter, idet hans gedebukkeben og horn uværgeligt leder læserens tanker hen på Satan, hvis ydre stemmer nogenlunde overens med G's. Derudover erfarer læseren, at G er en anset person i det lille samfund, idet han ifølge C (Chineserdukken – mere herom senere) er skåret i mahogni og har skabet fuldt af sølvtøj og desuden regerer over en større mængde undersåtter i skikkelse af bl.a. kronhjorte. Men disse er kun ydre værdier; der står ikke noget om G som person, og denne beskrivelse stemmer godt overens med datidens gængse måde at beskrive personer: Man lagde vægten på personens besiddelser, formåen og samfundsmæssige position. Og hvis der en sjælden gang skulle stå noget om personens sjæl og ånd, var det i hvert fald klart nedprioriteret i forhold til det ydre. (Det skal dog siges om H.C. Andersen, at han som fortælleredskab er i stand til at beskrive noget indre udfra noget ydre, hvilket bl.a. fremgår i beskrivelsen af H og S). Det er tanken om det materialistiske som det fremmeligste og ånd som noget sekundært, som man i romantikken søger at gøre op med, - det er det naturlige rene, som er det gode, hvorimod det onde symboliseres i materialismen.
Fortælleren fortsætter i samme stil med sin beskrivelse af stuens relevante dukker/karakterer og den næste beskrivelse, som omhandler H, er da også stort set begrænset til det ydre: Hun er tydeligvis ren og uskyldig og dejlig med sine forgyldte sko og hat, samt rose og kjole. Men alligevel får læseren et enkelt fif om hendes personlighed: Hun er lavet af porcelæn og er derfor skrøbelig; hvilket gør hende til en naturlig åndsbeslægtet med S, som er fremstillet af det samme materiale. Han er på trods af sin profession fremstillet som en ren figur, hvilket får ham til at udstråle den samme uskyld som H.
Selvom H's og S' indbyrdes kærlighed er åbenlys, er den ikke acceptabel af det øvrige samfund (stuen), og specielt ikke af C, som jo påstår at være H's bedstefader. Ikke fordi der er noget galt i at nære kærlighed til en anden, men fordi denne følelse ikke er relevant i en ægteskabssammenhæng, hvor der i tidens ånd som tidligere beskrevet lægges langt større vægt på de økonomiske interesser. Så når G, som i denne sammenhæng er et langt mere tiltalende parti end S, beder om H's hånd, er C da heller ikke sen til på sit ”barnebarn”s vegne at acceptere med et nik (C er en nikkedukke). Herved illustrerer fortælleren/forfatteren også indirekte sin mening om dén sag vha. sin evne til at vække medfølelse hos læseren, for hvem et ægteskab i kærlighed pga. sit romantiske aspekt er langt at foretrække... Køb adgang for at læse mere

H.C. Andersens liv og værker | Portræt & Analyse

[13]
Bedømmelser
  • 11-12-2002
    informerende, mange fakta, velskrevet, centret om HCA''s barndom etc.
  • 10-01-2007
    Rigtig god opgave. Mange informerende ting om HCA og hans liv
  • 16-01-2006
    nice
  • 16-01-2006
    kanon