Projektopgave om sclerose

Opgaven er kvalitetssikret af redaktionen på Skolehjælpen.dk.
  • Folkeskole 9. klasse
  • Projektopgaven i 9. kl. FSA
  • 12
  • 13
  • 3813
  • PDF

Projektopgave om sclerose

9. klasses projektopgave om Sclerose. Overemne: "sygdomme".

Projektopgaven undersøger de fire forskellige typer for sclerose, samt hvilke former for medicin man kan bruge som sclerosepatient, og hvad for nogle fordele og bivirkninger der er ved medicin. Opgaven har også fokus på brug af hash som medicin.

Problemformulering

Hovedspørgsmål:
Hvad er sclerose, og hvorfor må sclerosepatienter ikke bruge hash som medicin?

Underspørgsmål:
1. Hvordan bliver man smittet med sclerose, er det eventuelt arveligt?
2. Hvordan påvirker sclerose hverdagen for de ramte?
3. Hvad kan man gøre for at kurere eller formindske smerterne?
4. Hvordan kan man med en sundere eller federe livsstil forhindre smerterne?
5. Hvordan fungere medicinen, er der eventuelt bivirkninger?
6. Hvorfor er det ulovligt for scleroseramte, at ryge hash lovmæssigt?
7. Hvordan kan det være, at det er lovligt i andre lande?

Lærers kommentar

Den var god. Den kom rundt om det hele, og efter min lærer havde læst den, var hun blevet meget klogere på sclerose og dens konsekvenser.

Elevens kommentar

Produkt:
Vi havde lavet et produkt. Hvor vi havde malet en skitse af overkroppen fra et menneske. Hvor efter vi havde klipset nogle pæne snore på den ene halvdel af kroppen, for at illustrere de 'raske' nerver, og på den anden halvdel af overkroppen nogle filtrede snore, for at illustrere de 'syge' nerver.

Skolehjælpen.dk's kommentar

Få steder er der afskrift fra nettet, men de internetadresser er alle angivet i litteraturlisten.

Indhold

Indhold
Problem formulering 3
Hvordan bliver man smittet med sclerose, er det evt. arveligt? 4
Forskellige slags sclerose. 4
Attakvis sclerose 4
Primær progressive sclerose. 4
Sekundær progressiv sclerose. 4
Godartet sclerose. 5
Hvad er plak? 5
Symptomer på sclerose. 5
Forskning. 5
Hvordan påvirker sclerose hverdagen? 6
Single liv. 6
Parforhold. 6
At få børn. 6
Fortælle om diagnosen. 6
Samleje. 7
Den raske partner. 7
Planlægning. 7
Hvad kan man gøre for at kurere eller formindske smerterne? 8
Smerter. 8
Spasticitet. 8
Knoglebrud. 8
Transport. 8
Medicin tilskud. 8
Hvordan kan man med sundere eller federe livsstil forhindre smerterne? 8
Vitaminer. 9
Hvordan fungerer medicinen, er der evt. bivirkninger? 9
Beta-interferon og Glatiramer. 9
Binyrebarkhormonerne. 9
Tysabri. 10
Mitoxantrone. 11
Bivirkninger. 11
Beta-interferon 11
Glatiramer Acetat 11
Binyrebarkhormon 11
Mitoxantrone 11
Hvorfor er det ulovligt for Sclerose ramte, at ryge hash lovmæssigt? 12
Litteratur liste: 12

Uddrag

Hvordan bliver man smittet med sclerose, er det evt. arveligt?
Forskellige slags sclerose.
Der findes en sclerose der hedder Multipel Sclerose (MS), den er en kronisk sygdom, som går ind og angriber centralnervesystemet. Multipel Sclerose angriber synsnerverne, hjernen og rygmarven. Ingen sygdomme er ens, og det er sclerose heller ikke. Der opstår betændelse omkring nervetrådene, og med tiden kommer der ar. Det vil sige at meddelelser fra hjernen tager længere tid at komme frem eller slet ikke kommer frem. Multipel Sclerose betyder ”mange eller flere hårdheder” og henviser til de plaks, man kan finde i hjernen hos sclerose ramte.
Der findes fire former for multipel sclerose: Attakvis sclerose, Primær progressiv sclerose, Sekundær progressiv sclerose og godartet sclerose.
Attakvis sclerose
Attakvis sclerose giver sygdomsangreb, hvor nye symptomer dukker op, eller eksisterende symptomer forværres over dage eller få uger. Attakkerne kan vare fra få dage til måneder, og smerterne forsvinder derefter delvist eller helt. Det meste af tiden er sygdommen i ro. 85 % af alle scleroseramte starter med attakvise form.
Primær progressive sclerose.
Den primære progressive fase starter langsomt med en stadig forværring af symptomerne, som regel er det over nogle år. Cirka hver tredje oplever i sygdomsforløbet et eller flere attakker. Sygdomsudviklingen kan flade ud efter en vis tid, men fortsætter ofte efter der er gået flere år. Omkring 15 % har primær progressiv sclerose.
Sekundær progressiv sclerose.
Denne form for sygdommen rammer ca. halvdelen af dem, som i begyndelsen har haft attakvis sclerose, og den medfører lige så stille tab af førlighed senere i forløbet. I denne fase vil der stadig kunne opstå akutte attaker, men de bliver færre med tiden.
Godartet sclerose.
Godartet sclerose er ikke en reel slags sclerose. Den starter som attakvis sclerose, men efter få sygdomsepisoder, hvor symptomerne forsvinder fuldstændigt, viser denne sclerose ikke noget der er værd at nævne, i forværring af sygdommen med tiden. Godartet sclerose kan udelukkende kun diagnosticeres, når der kun kan vises minimale følger af sygdommen efter en sygdomsperiode på 10-15 år. Der er dog stadig en risiko for at sclerosen kan blive værre, dette er dog ikke så tit tilfældet. Det passer ca. med, ifølge disse oplysninger, så har 20 % af scleroseramte et godartet forløb.
Hvad er plak?
Fedtskeder (myelin) ligger omkring hjernen og rygmarvens nerver. Sclerose angriber disse fedtskeder. Fedtskeder kan sammenlignes med det isolationsmateriale, som ligger rundt om en elektrisk ledning. Fedtskeder har en isolerende effekt og er af betydning for, hvor hurtigt nerverne sender deres signal (Nerveimpulserne). Jo tykkere fedtskeder, jo hurtigere signal sendes der.
Sclerose ødelægger dele af fedtskederne, og dermed forringes ledningen af de elektriske impulser,... Køb adgang for at læse mere

Projektopgave om sclerose

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.