Projektopgave om Tjernobyl
- Folkeskole 9. klasse
- Projektopgaven i 9. kl. FP9
- 12
- 34
- 9565
Projektopgave om Tjernobyl
Projektopgave fra 9. klasse, som uddyber sammenhængen mellem udviklingen af atomkraft, teknologi-kapløbet mellem USA og USSR og katastrofen ved Tjernobyl.
I denne forbindelse redegør opgaven for de skadelige virkninger ved radioaktivitet og kraftværket i dag.
Problemformulering
1. Når en katastrofe som den ved Tjernobyl kan finde sted, hvorfor ønsker den sovjetiske regering så at holde oplysninger om ulykken tilbage?
2. Hvem kan stå for ansvaret for ulykken, når Sovjetunionen påstod, at det ikke kan gå galt?
3. Hvordan blev konsekvenserne for vores verden, når oplysninger blev holdt tilbage? Kunne man have forhindret noget?
4. Hvad kan man gøre, så atomkraft fortsat bliver en del af den alternative energikilde i fremtiden?
5. Hvilke forbindelser havde Tjernobyl til Sovjetunionens opløsning?
6. Hvad symboliserede Tjernobyl og katastrofen over for verden?
Elevens kommentar
Et par kommaer og formuleringsfejl hist og pist - men opgaven forstås 100%.
Indhold
Problemformulering 3
Tjernobyl-katastrofen 26. april 1986 4
- Hvordan kunne det gå så galt? 4
- Hvilken forandringsproces? 4
Tjernobyl – en stolthed for det det sovjetiske folkeslag. 6
Hvad er atomkraft? 9
Ulykken 12
De ansatte på kraftværket 14
Tjernobyl – Sovjetunionen 15
Sovjetunionen – et lukket styre 16
Tjernobyl-kraftværket. 18
Ytringsfrihed var strafbar 18
Gorbatjov 18
Var det også en løgn? 19
Gammel kommunisme 20
Opløsningen 20
Efter ulykken – Hvordan blev katastrofen håndteret? 21
Hvad var oplysningerne til befolkningen lige efter ulykken? 21
Og som oplysningerne skifter - hvem kan stå for sandheden? 24
En termisk eksplosion. 25
Manden, som ikke nåede at få medaljen for heltemodigt arbejde under katastrofen. 26
Indhegnet og forladt by 27
Sovjetunionen ved noget, resten af verden gør ikke. 27
Radioaktivitet. 28
Måleenheder for stråling 29
Strålingens biologiske virkninger 30
Geigertæller 31
Et nyt syn på atomkraft 31
Sundhed 32
Miljø 33
Social 34
Økonomi 34
Det sovjetiske styre 34
Synet på atomkraft 36
Hvad kan der gøres for at gøre atomkraft mere attraktivt? 36
Tjernobyl – I dag 37
Sarkofagen 38
De resterende reaktorer i kraftværket 40
Konklusion 42
Kildeliste & Direkte henvisninger (Bilag) 45
Uddrag
Tjernobyl-katastrofen 26. april 1986
- Hvordan kunne det gå så galt?
- Hvilken forandringsproces?
I forhold til det overordnede emne Tid og forandring for projektugen, har vi valgt at arbejde med det underordnede emne: Tjernobyl-atomkatastrofen den 26. april 1986.
I det tidlige forår 1986, skete den hidtil værste ulykke på et atomkraftværk. Ulykken er blevet en katastrofe for mange hundredetusinder mennesker.
Tjernobyl katastrofen i 1986 viste, at også den fredelige udnyttelse af kernekraft kunne medføre store og uforbederlige skader på såvel natur som på mennesker - skader hvis omfang, vi stadig ikke kender, da de først viser sig om mange år i form af sygdomme og ændrede arveanlæg.
Hvorfor har vi valgt at tage netop dette emne op nu?
For det første fordi de moderne samfunds hukommelse er utrolig kortvarig. Det er vigtigt, at vi lærer af vores fejltagelser, gennemskuer årsagerne og kender de interesser, der styrer debatten om disse fejltagelser.
For det andet fordi vi indretter vort samfund mere efter markedsmekanismer end efter menneskers behov for et godt liv - herunder overlevelse. Derfor bliver vi vænnet til at nogle tjener penge via farlige produktioner - lige fra den kemiske industri til transport og landbrug. Og hvad er farligst - radioaktive cæsiumisotoper i maden, klorudslip, phenoler i drikkevandet eller klimaændringer på grund af vores CO2-udslip?
Vi er vant til at leve i et gennemkontrolleret og overvåget samfund alene på grund af de produktioner, vi omgiver os med, henholdsvis lever og dør af.
For det tredje fordi, vi er nødt til at omlægge vores energiforbrug væk fra de fossile brændstoffer, fordi afbrændingen af disse ødelægger jordens atmosfære.
Allerede i dag registreres en så stor stigning i hyppigheden af unormale vejrforhold, at internationale forsikringsselskaber er bekymrede - på grund af erstatningskravene.
Samtidig betragter store internationale investeringsselskaber olie- og kulindustrien som "solnedgangsselskaber". Her melder kernekraften sig med en løsning: Der er ingen atmosfærisk påvirkning fra et kernekraftværk - bortset fra de mere eller mindre... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
