Podcast

L.A. Ring: ”Aften. Den gamle Kone og Døden.” (1887). Public domain. Tryk på billedet for at se det i stor størrelse.

Her kan du høre podcasten om L.A. Rings billede ”Aften. Den gamle Kone og Døden.”. Ved at lytte med får du en god start på dit eget arbejde med billedet.

Du kan høre mere om dette:

00:00 Introduktion til billedet

01:15 Beskrivelse af billedets motiv

02:45 Komposition

08:30 Personer og miljø

12:50 Virkemidler

16:30 Fortolkning og perspektivering

I podcasten medvirker Line Kristensen og Michael Balle Jensen, som begge er redaktører i Dansk på Skolehjælpen. Signe Kroman Palsøe er vært. 

Uddrag fra podcast

Her kan du læse et uddrag fra vores podcast:

Vi skal tale om et maleri af L.A. Ring, der hedder ”Aften. Den gamle Kone og Døden.” Det er et maleri fra 1887. Det er Michael og Line, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om maleriet. Michael, kan du ikke lige til en start introducere maleriet for os? 

Jo, det er jo et billede, som L.A. Ring eller Laurits Andersen Ring, som han faktisk hedder, maler i 1887. Det er et lidt usædvanligt billede for ham, fordi han typisk maler nogle meget realistiske billeder. Han er maler verden, som den er. 

Det er i hvert fald tydeligt, at medmindre der er dele af Danmark, jeg ikke har været i, hvor der er sådan nogle meget store, dødlignende myg, så er det nok ikke fuldstændig realistisk, men der er en stor portion realisme alligevel. 

Det er et billede, der er forholdsvist stort. Det er 121 centimeter højt og 95 centimeter bredt, så det er imponerende at se på, og det hænger i øvrigt på Statens Museum for Kunst i København. Så er der en lille detalje, at hvis man googler det, så googler man som regel efter ”Aften. Den gamle Kone og Døden.” Men faktisk så kaldte Ring det bare selv for ”Aften”, så ”Den gamle Kone og Døden” er en titel, der er blevet sat på senere hen. Men det kender man det som nu. 

Skal vi tale lidt mere om motivet og komposition i det her billede? Ja, lad os det. Man kan sige, at i forgrunden, der ser vi den gamle kone, som vi også nævnte før. Hun sidder og kigger ned med et træt kropssprog. Hånden hænger, ligesom den hendes højre arm hænger, og hun sidder på en arbejdssæk. Altså hun har slæbt et eller andet ude fra marken af. 

Teksten herover er kun et uddrag. Den fulde tekst er kun for medlemmer.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Skolehjælpen.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind