Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Appelsiner”. Novellen er skrevet af Tove Ditlevsen og udkom i novellesamlingen Dommeren fra 1948.
Analysehjælpen her kan give dig en god start på dit arbejde, hvis du skal fremlægge om novellen, skrive en opgave eller lave en synopsis. Du kan dog også bruge den, hvis du bare vil forberede dig til timerne.
De sociale miljø i novellen er præget af jødehad
Novellen beskriver et bredt udsnit af den danske befolkning. Jonassen og kone repræsenterer den fattigere befolkningsgruppe, men Nielsen og Klingspuhr nok er mere velstillede middelklasseborgere. Miljøbeskrivelsen viser, hvordan danskere i flere samfundslag var medskyldige i forfølgelsen af jøderne under 2. verdenskrig.
Hverken Jonassen eller Nielsen har i virkeligheden noget særligt imod jøder. Jonassen er bitter over sin grønthandlers manglende succes. I stedet for at erkende sin egen fiasko, giver han jøderne skylden for alle hans problemer.
Han tror egentligt ikke selv på den forklaring, men den er mere belejlig end at indrømme, at han selv bærer skylden. Andre gange skyder han skylden på sin kone eller på ”samfundet” generelt.
Selvom hans jødehad ikke stikker så dybt, så er det stadig smertefuldt for fru Klingspuhr, når han forskelsbehandler hende ved at skjule appelsinerne for hende. Hun er en trofast og venlig kunde, men bliver alligevel behandlet med foragt.
Fru Nielsen udtrykker derimod sympati med jøderne og Klingspuhr. Alligevel skriver hun sig op til Klingspuhrs lejlighed – i tilfældet af, at den skulle blive ledig på grund af nazisternes jødeforfølgelse.