Her får du hjælp til at analysere ”Appelsiner”. Novellen er skrevet af Tove Ditlevsen i 1948. Analysen tager fat i disse punkter:
Hvis du vil have mere hjælp til din analyse, kan du bruge vejledningen til novelleanalyse:
Den indre synsvinkel skifter fra Jonassen til fru Nielsen
Et særligt træk ved ”Appelsiner” er, at fortælleren skrifter synsvinkel undervejs i novellen. I begyndelsen af novellen er tredjepersonsfortælleren ”bundet” til Jonassen. Det vil sige, at fortælleren ser verden gennem Jonassens øjne og beskriver hans tanker og følelser. Det kan du bl.a. se her:
Det var ikke fordi fru Klingspuhr var jøde, Jonassen ikke kunne lide hende. Han var lige så oprørt som alle andre, dengang tyskerne foranstaltede klapjagt på jøderne. Og før den tid tænkte man jo aldrig over, om et menneske var jøde eller ej. Selvom de naturligvis var lette at få øje på. Der var sådan en slags fællespræg over dem, det kom man ikke udenom.
Den indre synsvinkel afslører, at Jonassen ikke bryder sig om fru Klingspuhr, der er jøde. Han forsikrer sig selv om, at det ikke er, fordi hun er jøde, at han ikke synes om hende. Men det viser sig senere, at han alligevel har overtaget en del af nazisternes fordomme.
Synsvinklen skifter fra Jonassen til fru Nielsen, da hun kommer hjem fra grønthandleren. Jonassen troede, at fru Nielsen satte pris på, at han gav hende to appelsiner, mens fru Klingspuhr ikke fik nogen. Men det viser sig, at fru Nielsen ikke bryder sig om hans behandling af den jødiske kvinde. Hun har medlidenhed med Fru Klingspuhr.
