Personer og miljø
Jonassen
Jonassen er en fattig grønthandler, som er vred og bitter over, at han endnu ikke har sin egen butik. Han sælger grøntsager udendørs fra en vogn – og det er koldt om vinteren.
I begyndelsen af novellen giver Jonassen samfundet skylden for, at andre grønthandlere klarer sig bedre end ham:
Det var på tide staten greb ind. Hele samfundet var gennemråddent og korrumperet.
Jonassen er f.eks. overbevist om, at de rige grønthandlere med lastbiler får flere appelsiner end en fattig mand som Jonassen, der henter sine varer med hestevogn.
Det virker mest, som om Jonassen har brug for nogen at skyde skylden på, fordi det ikke går så godt med forretningen. Hvis det ikke er samfundet skyld, så er det hans kone, der skræmmer kunderne væk ved at virke alt...