Den grimme ælling

Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Den grimme Ælling”. Novellen er skrevet af H.C. Andersen og udkom i Nye Eventyr fra 1843.

Du får først resumé og arbejdsspørgsmål. Så får du hjælp til de vigtigste dele af analysen og til at fortolke novellen. Til sidst giver vi dig nogle bud på perspektivering.

Du kan også høre en podcast, som går endnu mere i dybden med teksten.

Analysehjælpen her kan give dig en god start på dit arbejde, hvis du skal fremlægge om novellen, skrive en opgave eller lave en synopsis. Du kan dog også bruge den, hvis du bare vil forberede dig til timerne.

Uddrag

Her har du et uddrag af analysehjælpen:

Der er mange forskellige miljøer, hvor ællingen ikke bliver accepteret

Ællingen bevæger sig gennem flere miljøer i novellen: Andegården, den vilde mose, bondehuset og bondemandens hjem. Til sidst finder den frem til søen med svanerne, hvor den opdager, at den også selv er en svane.

Inden den lykkelige slutning må den dog en gruelig masse igennem. Både andegården og bondehuset er snæversynede miljøer, hvor de ikke kan acceptere ællingen, fordi den er anderledes. Ændernes snæversyn kan du se her, hvor andemoren fortæller ællingerne om verden:

"Troer I, det er hele Verden!" sagde Moderen, "den strækker sig langt paa den anden Side Haven, lige ind i Præstens Mark! men der har jeg aldrig været!

Ændernes verden er meget lille – de kender ikke til noget uden for deres egen, lille andegård. Derfor er de blevet meget snæversynede. 

Det samme er tilfældet med katten og hønen. De tror, at de er de fineste og bedste i hele verden. De er meget arrogante og snobbede. De synes, at ællingen er fuldstændig uduelig, fordi den ikke kan de samme ting som dem:

"Kan Du lægge Æg?" spurgte hun. 
   "Nei!" 
   "Ja, vil Du saa holde din Mund!" 
   Og Katten sagde: "Kan Du skyde Ryg, spinde og gnistre?" 
   "Nei!" 
   "Ja saa skal Du ikke have Mening, naar fornuftige Folk tale!" 

Ællingen prøver at forklare, at den er god til andre ting, f.eks. til at svømme. Men katten og hønen er kun interesseret i de ting, de selv kan. De synes, at alle andre egenskaber er ligegyldige.

Teksten herover er kun et uddrag. Den fulde tekst er kun for medlemmer.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Skolehjælpen.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Den grimme ælling

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.