Skriv
Her får du hjælp til at skrive de enkelte afsnit i dit essay. Hvordan du skal skrive afsnittene afhænger af din opgaveformulering og dit emne.
Indledning
I din indledning skal du præsentere emnet og dit fokus på en spændende måde. Det kan du fx gøre således:
- Start med at beskrive emnet ud fra en konkret personlig erfaring eller oplevelse. Beskriv det på en måde, så læseren kan leve sig ind i det.
- Fremhæv en den eller de problemstillinger ved emnet, som du særligt vil undersøge. Fx ved at stille nogle spørgsmål.
Et essay er en fri genre, hvor du har lov til at være kreativ. Så du kan også skrive din indledning på andre måder. Måske du hellere vil beskrive emnet objektivt og overordnet? Eller måske du vil starte med en kort fiktiv fortælling om emnet? Har du fundet ...