Kan min lærer opdage, hvis jeg snyder med en opgave fra Skolehjælpen?
Ja. Alle lærere kan gratis søge i alle Skolehjælpens opgaver og materialer, og derved afsløre snyd.
Skolehjælpens materialer skal anvendes som inspiration til hvordan en bestemt opgave kan løses. Til de fleste opgavetyper udgiver vi vejledninger eller analysemodeller til netop hvordan denne opgave skal løses. Vi anbefaler altid alle elever at læse vejledningen som det første.
Nogle elever kan have svært ved at skrive sin egen opgave, hvis de har læst en andens først. Hvis dette er tilfældet for dig, anbefaler vi dig at læse en lignende opgave, men som ikke handler om præcis det samme. Hvis du f.eks. skal skrive en bograpport om romanen "En hugorm i solen" af Klaus Rifbjerg, kan du læse en bograpport skrevet til en anden roman af Klaus Rifbjerg.