Fortolkning og tema
”Hvad mor ikke ved” er en kortfilm, der handler om temaer som løgn og sandhed, bedrag og hævn. Den handler også om, hvordan virkeligheden ofte kan være meget anderledes, end den ser ud på overfladen.
På overfladen ser familien nemlig velfungerende ud. De er tydeligvis velhavende. De bor i et smukt hjem og spiser god mad. Moren spørger interesseret ind til både børnene og mandens dag.
Det virker idyllisk. Men vi fornemmer alligevel, at der er et eller andet, der ikke stemmer. Morens tone lyder kunstig. Det virker mere som et slag forhør end som hyggesnak. Vi fornemmer også, at h...