Dette gør vi ved at tilbyde en fagligt målrettet hjælp til løsningen og skrivningen af de skriftlige opgaver, større projekter samt forberedelse til prøverne. Vores hjælp kan både anvendes direkte af eleverne, men også af forældre og bedsteforældre, som hjælper eleverne med lektierne.
Kun de allerbedste elevopgaver
På Skolehjælpen findes et bredt udvalg af elevopgaver, som er nøje udvalgt af vores redaktion. Vi har siden 1999 indsamlet over 40.000 folkeskoleopgaver, og ud af alle disse har vi udvalgt de bedste.
Vi mener, at en topbesvarelse er en rigtig god hjælp til at hjælpe eleven i gang med sin egen besvarelse. Ved at se en andens besvarelse bliver det ofte helt tydeligt, hvordan man skal skrive sin egen opgave.
Hent guides til skriftlige opgaver
Langt de fleste skriftlige opgaver, der skal løses i folkeskolen, falder inden for nogle bestemte typer. Til eksempel analyserer man i faget dansk ofte digte, noveller eller skriver bograpporter over romaner. Til mange af disse typer opgaver har vores redaktion selv skrevet vejledninger og analysemodeller, som giver eleverne de værktøjer, de behøver for at løse de specifikke opgavetyper. Da disse opgavetyper typisk også vil blive stillet til afgangsprøven, kan vores vejledninger også udskrives og medtages til prøver.
Sådan bruges hjælpen bedst
Når eleven får stillet en opgave, råder vi eleven til at hente en besvarelse af en tilsvarende opgave, og altså ikke præcist svarende til opgaven, der skal løses. Hvis en elev f.eks. skal skrive en novelleanalyse af ”Hunden” af Kim Fupz Aakeson, anbefaler vi eleven at hente en analyse af en anden novelle af Kim Fupz Aakeson. Vi laver denne anbefaling, da nogle elever kan have svært ved at frigøre sig og dermed producere en original opgave, hvis de først har læst en opgave præcist magen til.
Derudover anbefaler vi altid alle at hente den tilsvarende vejledning, som hører til opgavetypen.
Skolehjælpen og snyd
Det er ikke snyd at anvende Skolehjælpens ressourcer, så længe de bliver anvendt på den korrekte måde. Vi ved, at Skolehjælpen hjælper rigtig mange elever med at klare skolen bedre, og vi får mange positive tilbagemeldinger som tegn på dette.
Vi ved også at opgaveplagiat, formentlig er det, der hjælper eleverne mindst med at klare skolen bedre. Derfor har vi taget følgende forholdsregler imod snyd og plagiering:
- Alt indhold i alle opgaver er direkte søgbart samt gratis via Skolehjælpens søgefunktion. Se hvordan her.
- Vi udgiver kun få besvarelser til samme opgave, og en lærer vil derfor let kunne sætte sig ind i de besvarelser vi har på siden.
- Alle materialer udgives som PDF-filer (hvor det er teknisk muligt), og det markeres tydeligt på hver fil, at materialet er hentet fra Skolehjælpen.dk
- Efter eleven har downloadet det ønskede materiale, giver systemet automatisk vejledning i, hvordan der kan kildehenvises til det pågældende materiale.
- Alle lærere kan få gratis adgang til Skolehjælpen.dk. Se her, hvordan du får adgang.
Derudover anvender flere og flere skoler antiplagiat-værktøjer, som eleverne skal aflevere deres opgaver igennem. De opgaver vi udgiver er elevernes egne, og der derfor stor sandsynlighed for at opgaverne på Skolehjælpen findes i antiplagiat-værktøjerne.
Små hjerner kopierer - Store hjerner lader sig inspirere
Har du brug for hjælp - Kontakt os
Selvom vi hele tiden prøver at gøre Skolehjælpen.dk så let at anvende som muligt, kan der stadig være ting, som du enten ikke kan finde eller som vi måske slet ikke har endnu.
Tøv ikke med at skrive hvis det er tilfældet, vi sidder ved computeren alle hverdage, og er klar til at besvare dine spørgsmål. Kontakt os via kontaktformularen her.
Skolehjælpen.dk udgives af Better Students ApS
Better Students ApS
Søren Frichs Vej 42P
8230 Åbyhøj
CVR. 31482933
Du kan læse mere om Better Students på denne side.