Sådan hjælper Skolehjælpen

De fleste af de skriftlige opgaver, som eleven bliver stillet i skolen, er inden for bestemte opgavetyper, f.eks. at lave en analyse af et digt eller at skrive et essay eller et debatindlæg i dansk.

På Skolehjælpen får eleven hjælp til at skrive de forskellige typer. Dels får de vejledning til opgavetypen, og dels kan de se eksempler på, hvordan opgavetypen er løst på en god måde.

Ved at se et eksempel på en opgave inden for samme type, kan eleven få idéer til opbygning og formulering af opgaven.

Skolehjælpen anbefaler altid eleven at hente et eksempel på en opgave med et andet emne end det, de selv skriver. Når man skal finde frem til sine egne pointer, kan det være forvirrende, at man lige har læst en andens tolkning eller løsning.