Her får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Jomfruen”. Novellen er skrevet af Kim Fupz Aakeson og udkom i novellesamlingen Dyrekredsen: Tolv fortællinger fra 1996.
Analysehjælpen her kan give dig en god start på dit arbejde, hvis du skal fremlægge om novellen, skrive en opgave eller lave en synopsis. Du kan dog også bruge den, hvis du bare vil forberede dig til timerne.
Novellen er realistisk, men har samtidig eventyrtræk
”Jomfruen” er en realistisk novelle, som beskriver en meget genkendelig følelse for de fleste teenagere. Nemlig den at føle sig dårligt tilpas i sin krop, som gennemgår en masse forandringer i netop de år.
Novellen viser også, at puberteten – heldigvis – er en fase, som slutter. Kroppens udvikling vil på et tidspunkt stabilisere sig, så den store teenager får mulighed for at finde sig til rette i sin forandrede krop.
Det er den realistiske, almenmenneskelige udvikling, som Lise gennemgår i løbet af novellen. Lises udvikling er dog beskrevet på en måde, der ikke kun er realistisk. Novellen har også en del eventyrtræk.
Lises udvikling har i sig selv en del tilfælles med H.C. Andersens ”Den grimme ælling”. Lise bliver i begyndelsen drillet af de andre. De kalder hende godt nok ikke for en grim ælling, men for en giraf.
I novellens slutning ser Lise sit eget spejlbillede – ligesom den grimme ælling, der ser sit spejlbillede i vandoverfladen. Det går op for hende, at hun faktisk har en del fællestræk med de supermodeller, der hænger billeder af i tøjbutikken. Det giver hende pludselig en ny selvtillid – hun skammer sig ikke længere over sin høje, tynde krop.
