Trin for trin

På det næste sider får du en vejledning i at skrive en kommentar. Kommentaren er en genre, som ofte indgår ved afgangsprøven i skriftlig dansk for 9. eller 10. Klasse. Vejledningen er opbygget trin for trin, så du kan følge den fra start til slut i din skriveproces. Du kan dog også gå ind på præcis de trin, som du har behov for hjælp til.

Første trin handler om at læse og forstå opgaveformuleringen, sådan at du kommer godt i gang med din kommentar og lever op til kravene. Andet trin forklarer dig, hvordan du skal arbejde med vedlagte tekster eller medieklip og finde et godt indhold til kommentaren.

Tredje trin giver dig hjælp til at skrive selve teksten fra indledning over hoveddel til afslutning. Fjerde trin handler om, hvordan du skal bruge og rette dit sprog. Femte trin fortæller dig, hvordan du skal lave layout af din kommentar.