Her får du hjælp til at analysere og fortolke essayet ”Løbetur for livet – Et essay om forfængelighed”. Essayet er skrevet af Aslak Gottlieb i 2019.
Analysehjælpen her kan give dig en god start på dit arbejde, hvis du skal fremlægge om essayet, skrive en opgave eller lave en synopsis. Du kan dog også bruge den, hvis du bare vil forberede dig til timerne.
Erindringer gør, at skribenten inddrager sig selv
I Gottliebs essay bygger meget på erindringer, hvor forfatteren husker noget fra sit eget liv. Udgangspunktet er fx, at han tænker tilbage på den løbetur, hvor han fik sin kræftdiagnose. Der er mange lignende eksempler på erindringer. Erindringerne i essayet bliver beskrevet konkret og detaljeret, så læseren kan se situationerne for sig. Det gør, at læseren fanges ind og bliver gjort til del af skribentens liv og erfaringer.
Den mest interessante erindring er i indledningen. Den skrives som en erindring, men viser sig blot at være en forestilling i skribentens tanker:
Bedst husker jeg familien stå omkring min åbne kiste. Dem, som er mine nærmeste og som giver mig gåsehud at tænke på, når jeg engang imellem får ufrivillige forestillinger om at miste dem. Deres ansigter var ophovnede af gråd og forvredne i smerte. Krampagtigt vekslede de mellem indestængt og eksploderende hulken, som forplantede sig blandt de imponerende mange mennesker, der var kommet. Blot for tage afsked med mig. Som et bølgende menneskehav ved en stadionkoncert bredte deltager- skaren sig. Længere end mine øjne rakte. Som en lang hale, der snoede sig hele vejen ud af lokalet, som jeg til gengæld husker, var meget smukt. Frodigt pyntet med blomster og badet i gyldent sollys.
Det virker som en erindring, fordi det er meget detaljeret beskrevet. Og fortælleren indleder den endda med at skrive, at det er noget, han husker. Senere står det dog klart for os, at det blot er nogle tanker han har gjort sig på sin løbetur. Så det er en erindring om hans forestillinger – og ikke en erindring om noget, der faktisk har fundet sted.
