Her får du hjælp til den mundtlige prøve i Dansk i 9. eller 10. klasse. Men vejledningen her kan du blive helt klar til prøven.
I 9. klasse findes to forskellige prøveformer. Det er din skoleleder, som bestemmer prøveformen for din klasse. Prøven er obligatorisk.
- Prøveform A er en prøve i ukendt tekst. Du får 40 minutters forberedelse og selve prøven tager 20 minutter, de sidste 5 minutter er afsat til karaktergivning.
- Prøveform B bygger på en synopsis, som du har lavet inden eksamen. Prøven varer 25 minutter. De første 10 minutter fremlægger du ud fra din synopsis. Så følger 10 minutters samtale med din lærer. De sidste 5 minutter er afsat til karaktergivning.
I 10. klasse er prøven frivillig, og du kan kun komme op i prøveform B med synopsis.
På de næste sider kan du læse mere om de to prøveformer. Vi ser på alle dele af prøven lige fra forberedelsen til selve prøven. Vi forklarer dig trin for trin, hvordan du kan få et godt resultat.
Uddrag
Her kan du se et uddrag fra eksamensvejledningen:
Lav en perspektivering
Du skal nu finde ud af, hvordan du perspektiverer dit prøvelæg. Her skal du have fat i dine noter om fordybelsesområdet. Er der nogle temaer, som går igen? Behandles de på samme måde eller helt anderledes? Er der nogle vigtige virkemidler, som er ens eller forskellige?
En god perspektivering gør os klogere på både prøveoplægget og fordybelsesområdet. Så tænk over, hvad prøveoplægget siger om fordybelsesområdet, og hvad fordybelsesområdet siger om prøveoplægget. Hvis du f.eks. arbejder med en novelle fra det moderne gennembrud, så vis, hvordan din novelles temaer er typiske for perioden og går igen i tekster fra opgivelserne.
Vælg en noget fra fordybelsesområdet, som du vil bruge i perspektiveringen f.eks. en novelle eller en kortfilm. Sæt dig så grundigt ind i det, mens du har dit prøveoplæg i baghovedet. Du kan ikke komme ind på alting, så du skal udvælge noget, som er særligt vigtigt i forhold til prøveoplægget. Det kan typisk være et eller to danskfaglige områder. F.eks. tema og genre, appelformer eller medie og skrivestil...