Trækning og forberedelse
Mød op i god tid
Det er vigtigt, at du møder op i god tid til prøven. Så planlæg din tur til skolen, så du kan nå frem, selvom der skulle opstå uventede forsinkelser. Skal du tidligere op end normalt, kan du overveje at sætte to vækkeure for en sikkerheds skyld. Det er en god idé at være på skolen en halv time før, du skal ind at trække dit prøveoplæg.
Du skal også læse tidsplanen for prøven grundigt, så du er helt sikker på, hvornår du skal møde op. Hvis du kommer for sent til prøven, kan du risikere, at du ikke får lov at gå op.
Træk prøveoplægget
Din prøve begynder, når du trækker dit prøveoplæg. Prøveoplægget består af en tekst, et billede eller et medieklip.
Tekster er normalt på 5-10 normalsider alt efter, hvor svære de er. De kan typisk være et digt, en novelle eller en artikel. Ved digte siger man normalt, at 1 sides digt svarer til 5 normalsider. Medieklip opgøres i minutter. Trækker du f.eks. en kortfilm eller podcast, så vil...