Skriv din synopsis
Når du har lavet et godt forarbejde, som vi har vist dig i de tidligere afsnit, er det let at skrive en god synopsis. Her har du et eksempel på opbygningen af en synopsis.
Forsiden
Her kan du se et eksempel på en forside:

Oplysninger om fordybelsesområde og prøveoplæg
I toppen skriver du navn og klasse. Der skal normalt underskrifter på, fordi din lærer skal godkende din synopsis. Dem er der plads til i bunden.
Først kommer titlen på dit fordybelsesområde. Det skal være samme titel, som i dine opgivelser.
Så skriver du titlen på prøveoplægget og giver oplysninger om det. Her er det kortfilmens instruktør og udgivelsesåret. Det kunne også have været en forfatter og et udgivelsesår.
Billedet er ikke et krav. Det er også kun relevant, hvis dit prøveoplæg er i billeder. F.eks. kortfilm, et foto eller en kunstbillede. Her har vi taget et screenshot af kortfilmens titelsekvens. Husk at angive kilden, hvis du har et billede med.
Præsentation og begrundelse
Til sidst skal du skrive præsentation og begrundelse for prøveoplægget. I præsentationen skal du forklare, hvorfor du har valgt prøveoplægget. Her skal du forklare:
- hvordan prøveoplægget passer sammen med fordybelsesområdet
- hvad der er særligt interessant ved prøveoplægget
- hvordan du vil arbejde med prøveoplægget
Her kan du se et eksempel, hvor vi fremhæver de tre ting:
...