Perspektivering og vurdering
Perspektivering
Du kan lave mange forskellige former for perspektivering. I nogle tilfælde vil din lærer bede dig om at perspektivere til noget bestemt. I andre tilfælde skal du selv finde ud af, hvad der er relevant at perspektivere til.
Til en anden tekst
Den mest almindelige er at sammenligne novellen med en anden tekst, du har læst. Vælg en tekst, der har det samme tema som novellen, du sidder med. Hvilke forskelle og ligheder er der i de to teksters fremstilling af temaet?
Den anden tekst kan være en novelle, men den kan også være et digt, en roman, en sang, et maleri eller en film. Den anden tekst kan være af den samme forfatter, men behøver ikke at være det.
...