Oplæg i skriftlig Dansk

Her får du hjælp til at skrive et oplæg. Oplægget er en genre, som du kan møde ved afgangsprøven i Dansk i 9. og 10. klasse. Sommetider kaldes det også for et mundtligt oplæg, selvom det skal afleveres skriftligt.

Vores trin for trin vejledning viser dig, hvordan du forbereder og bygger dit mundtlige oplæg op. Med trin for trin vejledningen her får du hjælp til alle faser i arbejdet.

Hvad er et oplæg?

Oplægget hører til den informerende genrekategori. Formålet er at give modtageren viden om et bestemt emne. 

Et oplæg indeholder næsten altid noget beskrivende eller informerende, som fremlægger emnet på en neutral måde. Men det kan også bestå af refleksioner og diskussioner, som fremhæver og tager stilling til emnet. Man kan også kalde oplæg for en informativ tale.

Du skal altid forestille dig, at du skal holde dit oplæg mundtligt. Derfor er det vigtigt, at du også målretter oplægget til nogle bestemte modtagere og tænker på, hvordan man kommunikerer med et publikum. Men til afgangsprøven i skriftlig Dansk er det selvfølgelig en skriftlig genre, hvor dit oplæg har form af et manuskript. 

Bemærk: Vi er stadigvæk ved at skrive på vejledningen. Derfor vil den senere blive udvidet med eksempler på oplæg. Men du kan sagtens bruge den som hjælp til at skrive dit oplæg allerede nu.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vejledningen:

Modtagerhenvendelse

Når du holder et oplæg, står du ansigt til ansigt med dine modtagere. Det kan du bruge som et stærkt virkemiddel. Du kan tale direkte til modtagerne, som i eksemplet herunder. 

Måske sidder jeres kommende bedste ven blandt mængden? Måske har vi mest tilfælles med dem, vi mindst forventer det af? I finder kun ud af det, hvis I ikke dømmer eller afviser nogen på forhånd.

Her tales direkte til modtagernes forventninger og frygt. Vil de finde gode venner og nye fællesskaber efter skolen? Taleren giver løsningen - modtagerne skal undgå at dømme nogen ude på forhånd. 

I eksemplet ser du også en anden typisk form for modtagerhenvendelse, nemlig retoriske spørgsmål. Det er spørgsmål, som modtagerne kan tænke over. Men det er også spørgsmål, som oplægsholderen normalt besvarer selv. Dermed inddrager de modtageren, men leder også modtagerens tanker i en bestemt retning. Det kan du se i eksemplet her:

Hvor mange af jer har været bange for at få en lav karakter i skolen? Hvor mange af jer har prøvet at blive kede af det over en karakter? Det har jeg. Mange gange. Jeg har grædt. Jeg har følt mig dårlig. Jeg har følt mig forkert og dum. 

Igen stilles retoriske spørgsmål direkte til modtagerne. Oplægsholderen giver så et meget personligt og sårbart svar, som næsten kun kan påvirke modtagernes følelser stærkt og få dem overbevist om, at præstationspres (her i form af karakterer) er dårligt for de unge.

Teksten herover er kun et uddrag. Den fulde tekst er kun for medlemmer.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Skolehjælpen.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Oplæg i skriftlig Dansk

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.