Reportage

Her får du hjælp til at skrive en reportage. Reportagen er en af de genrer, som du kan møde ved afgangsprøven i skriftlig dansk i 9. og 10. klasse. Vores trin for trin vejledning forklarer dig, hvordan du skal forberede og bygge din reportage op. Med trin for trin vejledningen her får du hjælp til alle faser af arbejdet.

Du får også eksempler på reportager. Eksemplerne viser dig, hvordan du kan bygge en reportage op på en god måde. Vi forklarer undervejs i eksemplerne, hvilke tanker vi har gjort os om opbygningen og indholdet. Ved at læse vores forklaringer, bliver du klædt godt på til selv at skrive en reportage til eksamen.

Hvad er en reportage?

Reportagen er en journalistisk genre, der tilhører genrekategorien information. Formålet med en reportage er at bringe læserne tæt på nyheder eller begivenheder. Det kan også være at give baggrund til bestemte sager eller emner.

I reportagen forsøger journalisten at bringe læseren helt tæt på den virkelige verden, så læseren føler sig placeret midt i begivenhederne. Reportagen opnår dette ved at lægge vægt på sanselige og detaljerede beskrivelser, udtalelser fra kilder og en ofte dramatisk opbygning. Journalisten skal ikke selv være en del af reportagen, men observere tingene som ”en flue på væggen”.

Reportagen er en bred genre, som findes mange steder uden for skolen. Du kan møde reportagen i nyhedsudsendelser i tv og på tryk i aviser og blade. Den findes også som fotoreportager og mundtligt i radioudsendelser og podcasts.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vejledningen:

Anslaget skal vække læserens interesse

Reportagens anslag skal smide læseren direkte ind i begivenheden, så læserens nysgerrighed og interesse bliver vækket. Det skal du gøre ved at beskrive en situation fra begivenheden på en sanselig og detaljerig måde, så omgivelser og stemning træder klart frem. Anslaget skal også give læseren viden om hvem, hvad, hvor og hvornår. Her har du et eksempel:

Det ser håbløst ud. Han er den sidste fra holdet, som stadig er i live. Bomben tikker utålmodigt i det fjerne. Fire aggressive terrorister er på vej for at skyde ham. Han er nødt til at gå derud. Det kan ikke være anderledes. Han springer frem fra sit skjul bag olietønden. Det er alt eller intet. Pludselig sker det, ingen nogensinde kunne have forudset. Da det fjerde skud forlader hans pistol, har han skudt alle fire terrorister. Han spæner hastigt mod bomben.
På tilskuerrækkerne sidder hundredvis af folk og følger med på storskærmen. De er stadig målløse og kan ikke helt fatte, hvad de lige har været vidne til. Ingen blandt publikum havde troet, at de skud var mulige. Modstanderholdet sidder måbende tilbage i stolene.
Det er den 26. maj på Odense Rådhus, hvor dagsordenen i dag ser noget anderledes ud end normalt. De første Danmarksmestre i e-sport skal kåres, og hallen i Odense Rådhus er stedet, hvor det hele sker.

I eksemplet kan du se, hvordan en situation i et spil bliver brugt til at skabe spænding i anslaget. Derefter præsenteres publikum og spillere (hvem), Danmarksmesterskabet i e-sport (hvad), Odense Rådhus (hvor) og datoen (hvornår).