Layout
Her får du hjælp til at lave layout af din tale.
Layoutet bestemmes af din opgaveformulering
Det kan virke som en mærkelig tanke, at en tale skal have et bestemt layout. For talen er jo en mundtlig genre. Men i opgaverne i skriftlig dansk har talen form af et manuskript, som du kan blive bedt om at layoute på forskellige måder.
Her er to eksempler på krav:
- Du skal layoute din tale, så den efterfølgende kan udgives på skolens hjemmeside.
- Du skal layoute din tekst, så den efterfølgende kan hænge på Folkemødets debatvæg.
Det første eksempel fortæller dig, at du skal layoute din tale, så den passer til en webside, altså lidt som et blogindlæg. Det andet, at din tale skal sættes op som en slags plakat. Der kan også være eksempler på, at du skal layoute talen til en avis, altså som en klumme eller et debatindlæg.
Der kan altså være mange forskellige måder at opsætte din tale på.
Uanset opgaveformuleringens krav er der dog nogle regler for layout af en tale, som er gode at følge. Det vigtigste er, at du skal sætte talen op, så den bliver læsevenlig for modtageren og tilpasset til mediet.
Eksempel på layout
Her kan du se et eksempel på layout til skolens hjemmeside.

Vælg en titel
Du skal vælge en rammende titel, som er dækkende for indholdet og vækker læse...